Hvem drømmer ikke om at kunne vise et flot, hvidt tandsæt hver gang man smiler og ler? De fleste af os forbinder et hvidt smil med sunde og raske tænder, og derfor er det blevet attraktivt at være ejer af hvide tænder.
Der eksisterer i dag rigtig mange produkter, der lover effektiv lysning af tænderne. I supermarkeder og på apoteker er hylderne fyldt med tandpastaprodukter og blegemidler, der garanterer synligt hvidere tænder på ingen tid.
Det er imidlertid ikke altid lige så let, som det lyder. Mange af de lovende produkter giver nemlig ikke den effekt, som man kunne ønske sig. Ofte vil de slide på dine tænders emalje i stedet for at lysne, hvilket kan medføre, at dine tænder er endnu mere udsatte overfor misfarvninger fremover.
Vores bedste råd
Kunne du godt tænke dig et hvidt smil, vil vi anbefale vores patienter, at rådføre sig hos os. Vi kan undersøge dine tænder og vurdere om en tandblegning vil være en løsning for dig.
Den bedste måde at sikre, at dit hvide smil holder i mange år er ved at være opmærksom på, hvad du spiser og drikker, samt hvordan du dagligt plejer dine tænder. Den forebyggende indsats vil altid være den mest effektive metode til at bevare sine naturligt hvide tænder.
Vi giver dig her en række gode råd til, hvordan du undgår misfarvninger på tænderne:
- Rygning og alkohol er de store syndere, når det kommer til misfarvninger på tænderne og skal undgås, hvis du vil bevare dine lyse tænder.
- Nogle mad- og drikkevarer påvirker også dine tænders farve, fx te, kaffe og bær
- Sørg for at børste tænder to gange dagligt og brug enten tandtråd eller tandstikker hver dag
- Få regelmæssige tandrensninger hos tandlægen. Din tandlæge vil informere dig om, hvor ofte du behøver at få foretaget tandrensninger.
Hos Tandlægerne Nørregade 19 i Aalborg kan du altid få råd og vejledning omkring dine tænder. Har du nogle spørgsmål, eller vil du gerne have rådgivning om dine tænders misfarvninger, er du velkommen til at ringe til os på 98 12 19 72 eller udfylde kontaktformularen, så kan vi finde en tid til dig.