Tandkødsbetændelse og parodontose, er blandt de hyppigste tandsygdomme vi kan risikere at få.
I mange tilfælde giver parodontose ingen synlige symptomer, og der er oftest tale om en meget langsom proces. Dog vil sygdommen resultere i en tandløs mund hvis du ikke får den behandlet.
Derfor bliver den også i folkemunde omtalt som de løse tænders sygdom.
Hvordan behandles det?
Når man behandler parodontose, er det vigtigste formål at stande sygdommen naturligvis. Hvis parodontosen har været der for længe, mister tænderne deres fæste, og det kan blive vanskeligt for patienten at bevare tænderne på længere sigt.
Der skelnes mellem den almindelige paradentosebehandling, og den udvidede behandling:
Almindelig
- Fjernelse af tandsten og bakteriebelægninger i de fordybede tandkødslommer (4-5 mm)
- Tænderne pudses glatte, så bakterierne har sværere ved at sætte sig.
- Tandlægen/tandplejeren viser hvor på tænderne, der især er belægninger og giver instruktioner til bedst mulig mundhygiejne
Udvidet
- Der opereres eventuelt på de syge tænder. En del af tandkødet fjernes så tandkødslommerne bliver mindre og dermed lettere at holde rene.
- Fjernelse af tandsten og bakteriebelægninger i de fordybede tandkødslommer (5 mm og opefter)
- Kirugi – Hvis man efter en kontrolperiode ikke opnår sunde forhold på alle tænder, kan man blive nødt til at operere de pågældende tænder. Selve operationen foregår i lokalbedøvelse, og giver ingen nævneværdige symptomer udover, hvad der kan klares af almindelig smertelindrende håndkøbsmedicin.
Behandlingstypen vurderer din tandlæge/tandplejer på, og i finder sammen ud af, hvad der er bedst for dig.
Hvorfor sker det?
Parodontose er et resultat af tandkødsbetændelse, der spreder sig til dit væv og i værste tilfælde til knoglen.
Sygdommen skyldes i starten, altid vedvarende betændelsestilstande i tandens støttevæv.
Dog er de hyppigste grunde til parodontose:
- Dårlig mundhygiejne – Hvis bakterierne får lov til at sidde, er det uundgåeligt.
- Rygning
- Genetik – Nogle mennesker har nemmere ved at udvikle sygdommen end andre, og meget tyder på det kan ligge i generne.
- Alm sygdom – Sygdomme der nedsætter dit immunforsvar kan medvirke til at parodontose udvikler sig. f.eks har sukkersygepatienter større risiko for at udvikle sygdommen.
Mennesker i alle aldre kan blive ramt af parodontose, dog opstår den for det meste i 30-40 års alderen.
Får du parodentose i en tidlig alder, tyder det på, at du er ramt af en særligt aggressiv type.
Når du er blevet behandlet, kræver det at du holder en god mundhygiejne, for at undgå at sygdommen vender tilbage.
Kan jeg få sundt tandkød igen?
Det kan du, men hvis du først har udvist tendens til parodontose, så er det en livslang proces at forhindre parodontosen i at udvikle sig. Dvs. at du må påregne hyppigere tandlægebesøg og større tandlægeudgifter (Sygesikring Danmark hjælper).
Fremover vil det være din egen pleje af dine tænder og tandkød, der dikterer hvor hurtigt sygdommen får lov at brede sig.
Tandlægernes indgreb overfor paradentose er kun med til at hindre sygdommen i at udvikle sig.
Du bør derfor altid være opmærksom på din egen mundhygiejne, og forhøre dig hos tandlægen der kan give råd omkring parodontose.
