Tænder er stærke men ikke uskadelige. At knække en tand hører heldigvis sjældenhederne til, men ikke desto mindre er det vigtigt at vide, hvad man skal gøre, hvis man knækker en tand.
Kontakt os med det samme
Hvis du har knækket en tand, er det første, du skal gøre, at kontakte os i klinikken.
Vi tilbyder akut tandbehandling, og det betyder, at kan få hurtig behandling, hvis du eksempelvis har knækket en tand eller slået en flig af.
Hvis ikke du får den nødvendige tandbehandling, er der en overhængende risiko for, at tilstanden forværres og kræver mere kompliceret behandling. Derfor er det vigtigt at huske at søge tandlægehjælp med det samme.
Det, du selv kan gøre i tilfælde af knækket tand, er at gemme de stykker, der er knækket af. I visse tilfælde er det muligt at lime de afknækkede stykker på tanden.
Sådan behandler vi knækkede tænder
Behandling med plast
Hvis en tand er knækket i emaljen, som er tandens yderste del, er det ofte muligt at udbedre skaden ved at reparere den med en plastfyldning. Vi anvender plast, da dette er både funktionelt og giver et flot og naturligt resultat.
Behandling med krone
Hvis både tandens emalje og dentin (tandben) er beskadiget, er der tale om et mere alvorligt tilfælde af en knækket tand. Derfor vil det oftest være nødvendigt at restaurere tanden med en krone.
Hvorfor knækker tænder?
Tænder kan knække af flere grunde. Den hyppigste årsag til, at folk oplever at knække en tand, er, at tanden er svækket. Når der eksempelvis er hul i en tand, vil tanden være mindre stærk, og dette kan således være årsag til, at tanden på et tidspunkt knækker.
Tænder kan også knække, når de bliver skadet i forbindelse med traumer. Dette sker typisk ved stød, slag eller bid i noget hård. Kun i sjældnere tilfælde knækker tænder som følge af træthedsbrud.