Fyldninger udføres når der er hul i tanden, og tandlægen skønner, at skaden kan udbedres her og nu.
Fyldninger har flere fordele:
- De er slidstærke
- De forhindrer hullet i at vokse
De stopper destruktionen af tanden med det samme, så et større indgreb i tanden kan forhindres, såsom en rodbehandling, kronebehandling – eller i værste fald – fjernelse af tanden, med indsættelse af f.eks. et implantat.
Der findes en række materialer til tandfyldninger, ud over det i gamle dage meget brugte sølvamalgam – sølvfyldninger:
- Plast
- Glasionomercement
- Guldindlæg
- Porcelæns- og plastindlæg
Plast er nu det foretrukne materiale, frem for sølvfyldningerne. Miljøstyrelsen har ønsket at udfase brugen af kviksølv.
Plast er tandfarvet, og er i højere grad i stand til at lime tanden sammen.