Blog Section

Visdomstænder

De vises tænder

Bedre kendt som visdomstænder – er de sidste tænder vi får, og de kommer langt senere i livet end vores andre tænder. Først når vi kommer i en alder mellem 17 og 20 år, vil vores visdomstænder bryde frem. Det er slet ikke alle, der får deres visdomstænder – nogle vil opleve at få et par stykker, mens andre måske slet ikke får dem. Og det er helt naturligt. Man regner nemlig med, at der ikke vil eksistere visdomstænder i fremtiden, fordi vi ikke længere har brug for dem, og fordi vores kæber er blevet mindre med tiden. Vi har simpelthen ikke plads til vores visdomstænder mere.

Det betyder imidlertid ikke, at der ikke er mange, som stadig oplever smerter og gener, når deres visdomstænder bryder frem. For flere af vores patienter kan det være yderst smertefuldt og forårsage meget ømhed i tandkødet omkring den frembrydende tand.

Har du smerter?

Oplever du smerter eller gener i forbindelse med dine visdomstænder frembrud, anbefaler vi hos Tandlægerne Nørregade 19, at du lægger et besøg forbi vores klinik, så vi kan undersøge, om det er nødvendigt at fjerne dem. I dag er det langt fra alle mennesker med voksende visdomstænder, der skal have dem fjernet . Selvom der kan være smerter forbundet med deres ankomst, betyder det ikke, at der nødvendigvis er noget galt.

Nænsomme behandlinger

Hos Tandlægerne Nørregade 19 gør vi en dyd ud af, at vores patienter føler sig tilpas og tryg under en behandling. Ved fjernelse af visdomstænder vil du opleve, at vi gør alt, hvad vi kan for at give dig en smertefri og nænsom behandling.

Vil du vide mere om dine visdomstænder? Her kan du få mere viden om, hvornår vi fjerner visdomstænder, hvorfor og hvordan det foregår.