Vidste du?

At en tandpine aldrig går over af sig selv

Tandpinen kan dulmes med smertestillende medicin, og den kan opleves som værende forsvundet, selvom problemet ikke er blevet behandlet.

Tandpine er blot et generelt udtryk for at have ondt i en tand, og kan som sådan ikke forbindes direkte til en enkelt lidelse. Den mest almindelige årsag er et hul i en tand, og bliver det ikke behandlet, udvikler det sig yderligere

Kontakt din tandlæge, og få udbedret skaden hurtigst muligt.

 

At togskinner ikke kun er for børn

Tidligere var der en opfattelse af, at tandregulering kun var for børn. Det er dog ikke tilfældet længere.

For mange mennesker er det største problem omkring bøjlen, eller togskinnen, at det ikke er særligt pænt eller behageligt, og mange voksne afholder sig fra tandreguleringsbehandling – at få rettet tænder – fordi de aldrig kunne finde på at gå rundt med togskinner.

Udviklingen går i dag imod smarte ”usynlige” løsninger  – også indenfor tandregulerings apparatur.

Du bør derfor ikke tøve, hvis du som voksen har brug for at få reguleret dine tænder.
Tal med din tandlæge som vil kunne rådgive dig.

At en sund kost kan hjælpe dig til at holde sunde tænder

Du kan spise og drikke dig til sunde tænder, spørg din tandlæge/tandplejer. Der er i dag rigtig mange ”faldgruber” når det drejer sig om at have sunde tænder.
Det er ikke altid nok at holde igen med sukker/syreholdige læskedrikke.

At halvdelen af den danske befolkning er nervøse for at gå til tandlægen

Desuden er der mange med decideret angst, som holder sig så langt væk fra tandlægestolen som muligt.
Lidelsen hedder Odontofobi, og er ret almindelig

Odontofobien kan du hurtigt ende ud i en ond spiral, da længere tid mellem hver tandlægebesøg betyder der skal laves mere omfattende behandlinger når man endelig kommer afsted.

Tal med din tandlæge om din frygt, de kan give dig nyttige råd til at overvinde den.

At et skævt bid kan give smerter andre steder i kroppen

I mange tilfælde er folk ikke klar over hvad smerten kommer af, og slår det hen som en “helt almindelig hovedpine” og de får derfor ikke gjort noget ved det.

Har du  tilbagevendende smerter, som du ikke kan forklare, kan årsagen være, at du har skævt bid, eller skærer tænder.
Kontakt din tandlæge hvis du har mistanke om dette.

At røntgenbilleder sikrer dig den rigtige behandling

Røntgenbilleder er en af de bedste metoder til at vurdere en tands tilstand på.
Dette gælder både før, under, og ikke mindst efter en behandling.
Hvis tandlægen ved hvordan dine tænder og rødder sidder, får du en rigtige behandling.

Røntgenbilleder er også nødvendige for at se om en rodbehandling virker efter hensigten.

Røntgenbilleder giver dig dermed det bedste udgangspunkt for en optimal behandling.

At syreskadet tandemalje er væk for altid

En syreskade er tandemalje der er blevet ætset væk af syreholdig mad og/eller drikke.
I de værste tilfælde er emaljelaget så tyndt, at det “falder” af i brug, eller at tænderne knækker, da manglende emalje svækker tanden.

Sodavand og energidrikke er store syndere i forbindelse med syreskader, selv mange lightprodukter har samme virkning.

Syreskader kan behandles, men kan medføre store reparationer, da ødelagt emalje ikke kommer igen af sig selv.

Et godt råd:
Hold igen med sukker/ syreholdig kost, og skyl godt med postevand, hvis du ved, du har spist eller drukket ”forbudte” sager.

At tandpastaer der lover hvidere tænder, sjældent giver et tilfredsstillende resultat

Det kan ikke udelukkes at tandpastaer med slibemiddel kan gøre dine tænder en smule hvidere, men slibemidlet kan også gå ind og give små ridser i emaljen og give slibeskader.
Man bør derfor ikke bruge sådanne tandpastaer dagligt.

Andre tandpastaer har blegemidler i sig, som kan gøre dine tænder hvidere, men i en alt for lille mængde til at kunne gøre en forskel.

Vær opmærksom på smarte kampagner og løfter om hvidere tænder når du køber tandpasta, det kan være misvisende.
Den sikreste og hurtigste måde at få et hvidere smil på, er hos tandlægen. Forhør din tandlæge om de udfører kosmetisk tandblegning.

At de bedste tandpastaer er fluorholdige

Den ubestridt bedste tandpasta du kan bruge, er en fluorholdig tandpasta. Fordi fluor styrker tandemaljen.

Ved begyndende huller i tænderne kan fluor også styrke den skadede emalje, og forhindre hullet i at udvikle sig yderligere.

Faktisk er fluor det eneste stof, der har en dokumenteret virkning mod huller i tænderne. Vær opmærksom på dette, når du køber din næste tandpasta.

At dårlig ånde kan komme fra bakteriebelægninger i munden

Dårlig ånde kommer fra bakterier der ligger sig langs tandkødet, i huller i tænder, eller på tungen.

Når mad og drikke rammer bakterierne kan de nedbryde de organiske stoffer som de laver om til ildelugtende svovlbrinteforbindelser.

Almindelig mundhygiejne kan afhjælpe problemet.
Børst også tungen grundigt, da mange bakterier på tungens overside kan danne ildelugtende svovlbrinter, som giver rigtig dårlig ånde.

At tandbørsten skal udskiftes regelmæssigt

En god tommelfingerregel omkring din tandbørste, er at du bør udskifte den når hårene begynder at stritte udad.

Hvor lang tid, det tager, afhænger naturligvis af hvor hårdt eller blødt, du børster.

At blottede tandhalse giver isninger i tænderne

Oplever du isninger i tænderne, i forbindelse med kuldepåvirkning af dine tænder, er det som regel, fordi du har blottede tandhalse.

I de fleste tilfælde kan problemet løses ved at børste blødere omkring tandkødet.

Afhjælper det ikke dit problem, kan du altid kontakte din tandlæge, som kan tjekke, om der skulle være andre grunde til, at du oplever isninger.