Alle artikler af admin

Kost og sunde tænder

Sund kost giver sund mund

Det, som du spiser, påvirker dine tænder og din bekæmpelse af skader på tænderne. Bakterier på tænderne er noget, som alle har, og de irriterende bakterier omdanner sukker til syre, og denne syre kan give caries og tandkødsbetændelse, der i værste tilfælde kan føre til paradentose.

Det er derfor vigtigt at spise sundt og mindske dit indtag af sukker for at undgå caries. Særligt skal du undgå mellemmåltider, der hører til den søde kategori, da der her er størst fare for caries. Men hvis du har en sød tand, der en gang imellem skal fodres lidt, kan du vælge at spise sukker i mindre mængder, og helst sammen med et større måltid eller andre fødevarer. Det lyder måske lidt underligt, men grunden er, at når du spiser sukker sammen med en anden fødevare, danner du mere spyt, der hjælper til at rense din mund, og tændernes påvirkning af syre bliver derved begrænset. Faktisk har undersøgelser vist, at mejeriprodukter kan forebygge caries på grund af deres indhold af calcium og D-vitamin.

Mere

Gode råd til at undgå syreskader

Undgå syreskader på dine tænder

I forhold til pleje af dine tænder, er det ikke ligegyldigt, hvad du putter i munden. Fx skal du passe på med sodavand, juice, frugt og syrligt slik, da de indeholder en del syre, der kan skade dine tænder. Dine tænder kan ikke reparere sig selv, og det er her, hvor vi som professionelle tandlæger kommer ind i billedet. Behandling af syreskader afhænger af, hvor omfattende en skade, der er tale om. Hvis det er mindre skader kan vi give dig plastfyldninger eller en fluorbehandling. Har tænderne været udsat for syre i mange år, kan det kræve mere omfattende behandlinger, hvor vi i nogle tilfælde vil anbefale en patient til at få en ny tandkrone. 

Mere

Korrekt tandbørstning

Hvordan børster jeg tænder rigtigt?

Det er et spørgsmål, som er vigtigt at få opklaret! Du har kun et sæt tænder, og dem skal du passe på. Det kan du gøre ved børste dine tænder korrekt.

Børst dine tænder to gange om dagen. Om aftenen er det især vigtigt, fordi du producerer mindre spyt i løbet af natten, og derfor kan syren fra bakterierne nemmere angribe dine tænder og lave huller. Den første tandbørstning skal gerne være om morgenen. Det er bedst at gøre det efter morgenmad, fordi du så får madrester fra morgenmaden væk.

Mere

Visdomstænder

De vises tænder

Bedre kendt som visdomstænder – er de sidste tænder vi får, og de kommer langt senere i livet end vores andre tænder. Først når vi kommer i en alder mellem 17 og 20 år, vil vores visdomstænder bryde frem. Det er slet ikke alle, der får deres visdomstænder – nogle vil opleve at få et par stykker, mens andre måske slet ikke får dem. Og det er helt naturligt. Man regner nemlig med, at der ikke vil eksistere visdomstænder i fremtiden, fordi vi ikke længere har brug for dem, og fordi vores kæber er blevet mindre med tiden. Vi har simpelthen ikke plads til vores visdomstænder mere.

Mere